Ligner jeg Svend Sved?
Jeg havde på et tidspunkt i mit liv, en kæreste som kaldte mig for Svend Svend. Det satte sig så dybt i mig, at jeg igennem mange år ALTID havde en børste og hårlak i tasken. For hvis nu mit pandehår skulle skille bare en lille smule, så kunne andre jo se min Svend Sved pande. Jeg har igennem årene taget mange billeder af mig selv, hvor jeg lige har trukket pandehåret væk. Jeg har studeret billeder af andre, for at se og sammenligne, om min pande nu alligevel var så meget højere end andre kvinders. Når jeg har forsøgt mig med en håropsætning med håret tilbage, er det endt med at jeg har lavet det om. Det eneste jeg kunne se i spejlet var en kæmpe stor pande med en næse i midten.
De sidste to år, har jeg læst til psykoterapeut. Igennem den her uddannelse lærer jeg enormt meget om det menneskelige sind. Og det står larmende klart for mig, hvor meget ord skaber virkelighed. Hvor meget magt der kan være i ord. Og hvor meget ord kan sætte sig dybt i en. Især hvis man selv tillægger dem stor betydning. Som jeg har gjort i forhold Svend Sved bemærkningen.
Inden for den narrative terapeutiske retning, arbejder vi med et ord vi kalder for identitetskonklusioner. Og ofte er det jo de negative identitetskonklusioner der giver ondt i livet. Sådanne konklusioner kan have rigtig mange versioner. Jeg er en dårlig mor, jeg duer ikke til at være kærester med nogen, jeg er ikke en “rigtig” mand, jeg er dum! Listen kan være lang.
Der hvor det særligt bliver et problem, er når denne konklusion forhindrer eller bremser os i at gøre noget vi gerne vil. Når den har fået så meget magt, at den bliver styrende. Som i mit tilfælde, så har min konklusion: “min pande er for grim til at nogen ville kunne holde mig ud hvis de så den”, faktisk skabt en del indre usikkerhed i forhold til mit eget værd. I bund og grund, når man lige ser på det udefra, så lyder det jo fuldstændig vandvittigt. Og mange der kender mig, vil nok også blive overrasket. Fordi jeg er en, der udefra kan tolkes som en kvinde med meget selvtillid. Så hvordan kan sådan en bemærkning få SÅ meget magt? Fordi jeg har taget den ind og gjort det til virkelighed.
Jeg kunne skrive et længere indlæg om, hvorfor jeg tog netop den bemærkning ind og hvorfor det har fyldt osv. For der er mange forskellige faktorer der har spillet ind, men det bliver ikke lige nu. Mit ærinde med dette indlæg er ikke en længere afhandling om, hvordan og hvorfor.
Det er mit ønske, at jeg ved dette eksempel, kan få gang i nogle tanker. Både om hvordan vi taler til andre mennesker. Især vores børn. Men måske også nogle tanker om, hvilke negative konklusioner du har om dig selv.
Jeg er ikke længere i klørene af min egen negative konklusion. At ingen vil kunne li mig, hvis de kunne se hvor grim jeg i virkeligheden er med den pande. For det er jeg faktisk ikke. Jeg er faktisk helt ok – både med og uden pandehår.
Du har sikkert helt andre fængslende negative konklusioner om dig selv. Men du er faktisk helt ok og nøglen til at sparke de fængslende konklusioner til dørs, ligger heldigvis hos dig. Prøv at stil dig selv nedenstående spørgsmål. Og vær helt ærlig, også selv om det gør ondt.
Hvad går du egentlig og fortæller dig selv?
Er det du fortæller dig selv, om dig selv, noget som skaber overskud, trivsel og en god følelse?
Hvis ikke, hvad fastholder dig så i at fortsætte?
Det er faktisk muligt, at gøre op med selv de mest sejlivede negative konklusioner du har om dig selv. Ved at arbejde med dig selv, være nysgerrig på årsag, effekter og andre mulige konklusioner, så kan du sætte dig selv fri og få et liv i bedre trivsel og balance.
Alle har fortjent at leve et liv i balance og vi har selv ansvaret for at komme dertil. Måske kræver det lidt hjælp, men det er bestemt muligt.
Lad os sammen sparke de negative konklusioner til hjørne!
Tak fordi du læste med og del meget gerne hvis du kender en, der kunne ha brug for en lille reminder om at være helt ok.
Husk at like min side hvis du er ny 🙏🏻
Kram herfra