Samtaleterapi

Individuel samtaleterapi

Når du kommer til en individuel samtale hos mig, bliver du mødt med ro, nærvær og respekt. Samtalen er et trygt rum, hvor du kan dele det, der fylder – stort eller småt – uden frygt for at blive dømt.

Vi går nysgerrigt og nænsomt på opdagelse sammen. Jeg hjælper dig med at få øje på de mønstre og historier, der har formet dig, og hvordan tidligere oplevelser måske stadig spiller en rolle i dit liv i dag. Sammen undersøger vi, hvad du ønsker at forandre, så du kan skabe mere mening, frihed og ro i dit nuværende liv.

Systemisk og narrativ tilgang

Jeg arbejder ud fra den systemiske og narrative tilgang, hvor samtalen handler om samarbejde – ikke om at jeg har svarene, men om at vi sammen finder dem. Jeg bringer min faglige viden og erfaring ind i rummet, men møder altid dig og din fortælling med oprigtig interesse og ydmyghed.

Uanset om du søger psykoterapi i Kolding, en fortrolig samtale, personlig udvikling eller støtte i en svær periode, er målet det samme: at skabe bevægelse og håb.

Mit ønske er, at du går herfra med en følelse af lettelse, klarhed og større forståelse for dig selv – men også med konkrete muligheder for at handle. Samtalerne kan åbne for nye perspektiver, vise dig andre veje at gå og give inspiration til de skridt, der kan skabe den forandring, du længes efter.

Jeg tilbyder psykoterapi og individuelle samtaler i Kolding – et trygt og fortroligt rum til dig, der ønsker at arbejde med dig selv, skabe forandring og finde nye veje i livet.

Line stampe individuel samtaleterapi
Line Stampe - certificeret Psykoterapeut og Supervisor

Har du brug for en snak?

Book en gratis afklarende samtale med mig lige her.